5 smarte, men billige herreure

Det er ingen kunst at finde et fedt herreur hvis prisen er underordnet, men hvis budgettet er bare et par tusinde danske kroner, er opgaven lige pludselig markant sværere. I denne artikel har vi ikke desto mindre gjort forsøget, og samlet fem mere eller mindre oplagte valg til dig, der er på udkig efter et fedt herreur, men ikke har råd til de tidløse klassikere fra store schweiziske urmærker. Læs med og find din favorit blandt de fem smarte, men billige herreure på vores liste:

1 – Swatch

Hvis du går med en lille drøm om at eje et schweizerur, men ikke har lyst til at betale de mere end 30.000 kroner, de fleste kendte modeller koster, er et ur fra Swatch en oplagt mulighed. Produktsortimentet spænder vidt og udvides konstant med nye og spændende modeller, og priserne er til at komme i nærheden af for de fleste. En ekstra detalje er at værkerne i ure fra Swatch ofte også bruges i langt dyrere mærker fra samme koncern, så man i virkeligheden får mere for pengene end de fleste andre steder.

2 – Triwa

I slutningen af halvfemserne entrerede dengang ukendte producenter som Triwa og ToyWatch urmarkedet med en serie meget futuristiske og farverige digital- og analogure til mænd og kvinder. Designet har ikke ændret sig nævneværdigt siden, men det har priserne heldigvis heller ikke. Skønt Triwa og de andre konkurrenter siden har rettet fokus mere og mere mod dameure, er der stadig rigtig mange fede modeller at finde til mænd. Forvent et ur i plastic men af meget høj kvalitet, der for bare lidt over tusind kroner sender alle de rette signaler i en miljøbevidst og alt andet end forbrugsfokuseret verden.

3 – Casio

Kendt og anerkendt som et af verdens største urbrands har Casio formået at holde sig ’on top of the game’ i adskillige årtier. Produktsortimentet opdateres jævnligt med nye og spændende serier, men det er stadig de originale Casio digitalure, der sørger for at mærket år for år leverer kæmpemæssige koncernoverskud. Her kan du få et måde underspillet og lækkert herreur for bare lidt over tusind kroner, og så behøver du slet ikke at bekymre dig om værket – det er nemlig helt og aldeles digitalt. Casio’s digitalure fås i farver som stål, mat sort, guld og blå – og cirka 100 andre spændende nuancer.

4 – PlastiChic

Som en modedille der aldrig rigtig tog fart, forsøge adskillige helt ukendte brands (heriblandt PlastiChic) i slutningen af nullerne at promovere et meget minimalistisk digitalur udført helt i plastic. Vi synes stadig at urene er fede, men nok næppe som det eneste ur i garderoben. PlastiChic-urene fås i et hav af maskuline camouflage- og militærfarver, og er fuldstændig oplagte til løbeture, trænings-sessions og lignende, hvor et dyrt ur simpelthen er for udsat og i øvrigt komplet malplaceret.

5 – Tudor

Rigtig mange drømmer om et lækkert og tidløst Rolex-ur, men af helt naturlige årsager er det en luksus, kun de færreste kan udleve. Til gengæld kan man komme drømmen lidt nærmere ved at gå på kompromis med navnet, og det er også tilfældet med lige netop Rolex’ ikoniske Submariner-serie. Tudor er ikke billige ure – langt fra – men designs der ligger meget tæt på de ikoniske Rolex-modeller til en brøkdel af original-prisen. Og så er værket endda stort set det samme som det, du finder i et ægte Rolex-ur.