5 tips til at passe godt på dit nye ur

Et nyt ur er en større investering for de fleste, og selvom de fleste ure er designet og produceret til at modstå almindelig slidtage, giver det god mening at passe lidt ekstra på især de lidt dyrere modeller – især hvis du ikke udelukker at sælge/bytte senere hen. I denne korte guide får du 5 hurtige tips til at passe godt på dit nye ur, så du sparer på service og reparation og samtidig holder dit ur i god stand uden besvær:

1 – Tag dit ur af når du går i bad

Overraskende mange beholder deres armbåndsur på, når de går i bad, går i svømmehallen og lignende. Ganske vist er alle nyere ure beregnet til at modstå alle tænkelige sæbepræparater og kemikalier fra disse brugssituationer, men det slider alligevel på rigtig mange af urets dele over tid. Det tager ganske få sekunder at tage uret af og på hver gang, og sparer i det lange løb uret for rigtig meget slid.

2 – Gør det til en vane at rense dit ur

I hvert fald en gang om måneden bør du afsætte en halv times tid til at rense dit ur rigtig godt igennem. Du behøver slet ikke at åbne det op, men blot alliere dig med en tør fiber- eller silkeklud og masser af knofedt. Der findes et hav af produkter til netop dette formål, men i langt de fleste tilfælde er en tør klud faktisk at foretrække.

3 – Der er forskel på slid og patina

Især for lidt ældre og mere klassiske ure med læderrem, er der i de senere år nærmest gået sport i at have et unikt og patineret ur. Problemet er bare at mange ikke skelner mellem slid og patina, og derfor nærmest gør en aktiv indsats for at slide deres ur, så det ser ældre og mere ’unikt’ ud. Patina kommer helt af sig selv over tid, og skal altså ikke forceres blot det mindste.

4 – Tag dig godt af din læderrem

Hvis dit ur har en rem af læder, giver det rigtig god mening at bruge lidt tid hver måned på at rense læderet korrekt og måske endda smøre det med læderfedt eller en smule skosværte. Begge dele får remmen til at fremstå ny og lækker, og det påvirker faktisk urets samlede look en hel del. Det tager kun få minutter, og vil helt sikkert blive bemærket hvorend du færdes.

5 – Er dit ur egentlig vandtæt?

I en tid hvor langt de fleste moderne ure er vandtætte ned til mange meter, kan man helt glemme at tjekke, om ens foretrukne ur nu egentlig også lever op til dette prædikat. Et ikke-vandtæt ur kan ødelægges for altid ved så lidt som et hurtigt brusebad, og garantien dækker altså ikke hvis uret ikke er vandtæt. Også her kan få sekunders ’tjek’ spare dig for både tid og penge over tid.