Sådan finder du dit næste drømmeur

Nærmest uanset hvor klar en ide du har om, hvilken type ur du leder efter, vil du blive overvældet, når du først starter din jagt. Urmarkedet er lige så bredt, som det er dybt, og der er nærmest ingen grænser for, hvad penge kan købe til dit håndled – eller din lomme for den sags skyld. I denne artikel guider vi dig til at finde det helt rette ur på en nem og simpel måde ved at segmentere din søgning efter det, du i virkeligheden er ude efter.

Hvor meget vil du betale? Den første, men langt fra nemmeste begrænsning, du skal sætte for din forestående investering, er budgettet. Ud over at sikre dig mod at bruge for mange penge på et ur og med tiden være i fare for at sætte din privatøkonomi over styr, er dette også med til at indsnævre markedet markant – du behøver simpelthen ikke bruge tid på at kigge på alle de lækre ure, du alligevel ikke har råd til. Det kan sammenlignes med at lede efter en ny og økonomisk familiebil hos den lokale Lamborghini-forhandler eller en billig sofa ved et design Ulf Bolighus. En ærgerlig oplevelse på mange måder.

Brugt, nyt eller begge dele? Særligt i disse post-krisetider, hvor rigtig mange sælger ud af gemmerne for at opretholde en sund økonomi, er der rigtig meget at spare på let brugte ure fra de store og anerkendte schweiziske mærker som Rolex og Omega. Du får ganske vist sjældent et produkt helt uden brugsspor, men spørgsmålet er om du i virkeligheden lægger mærke til den slags – og om du alligevel holder uret i perfekt stand fremover? Igen er det et spørgsmål om at skære igennem og beslutte dig tidligt i processen, så du ikke spilder din tid på at kigge på ure, du alligevel ikke er interesseret i. Husk at prøve uret fysisk.

At købe dit næste ur online er i ni ud af ti tilfælde en fantastisk beslutning set ud fra et økonomisk perspektiv, men desværre er mulighederne for at besigtige og prøve ure stadig meget begrænset hos de større danske ur-webshops. Derfor vil vi anbefale dig at opsøge en fysisk urmager, før du svinger dankortet, og virkelig mærke om dit nye drømmeur i virkeligheden er, ja, dit drømmeur. Detaljer som skivestørrelse og vægt varierer mere end man skulle tro, og det kan hurtigt gøre et godt køb til en flad og skuffende oplevelse. Remmen betyder en masse Et sidste tip er at undersøge, hvilken type ur du i virkeligheden leder efter. Et godt sted at starte er typen af urrem, som normalt er meget indikerende for urets overordnede æstetik. På langt de fleste nyere ure kan remmen faktisk udskiftes, og det er dermed muligt at få en hel række af looks med det samme ur.

God jagt under dit næste urkøb!